Det er de færreste danskere, der har en formue, som tillader, at man rejser med privatfly. 

Sådan en formue har Bestseller-milliardæren Anders Holch Povlsen, og for nylig har han slået sig sammen med flere af Danmarks mest velhavende om indkøb af privatfly. Det skriver Finans. 

Siden årsskiftet har Anders Holch Povlsen udvidet sin flykoncern Heartland ved at stifte nye flyselskaber sammen med blandt andet T. Hansen-rigmanden Bent Jensen og familien Bagger-Sørensen, som i mange stod bag tyggegummi-imperiet Dandy.

Dermed har Heartland nu fem registrerede luftfartøjer i Danmark til indenrigs- og udenrigs privatflyvninger for landets rigeste. Flere af flyene har ifølge Finans en værdi på omkring 700 millioner danske kroner. 

Inden årsskiftet var kun én helikopter og ét privatfly registreret i koncernen. 

Også byggekoncernen Stark har valgt at investere i et privatfly til Heartland-koncernen. 

Årsagen: Det sparer tid. 

»To ud af tre af vores flyvninger er til steder, hvor der ikke er direkte eller meget få afgange. Med et privatfly kan vi tage direkte fra sted til sted uden at bruge for meget tid på det. Det kan godt være tidskrævende at rejse med almindelig luftfart, især når man skal til mindre byer,« siger Kasper Bach Habersaat, kommerciel direktør i Stark Group til Finans. 

Ud over Heartland ejer Anders Holch Povlsen også privatflyselskabet Blackbird, som har base ved Billund. 

En dyr rejse for klimaet

Selvom rejserne med privatfly kan spare Danmarks handlende folk dyrebar tid på transport, er regningen langtfra billig for klimaet. 

Ifølge beregninger fra en forskergruppe fra den anerkendte organisation Transport and Environment skulle klimaudledningen fra et privatfly være mellem fem og 14 gange større end ved et normalt fly. 

Det har for nylig fået snakken til at gå på Christiansborg, og torsdag skal partierne til afstemning om en afgift på rejser med privatfly.

Ifølge lovforslaget skal der pålægges en startbøde på 50.000 kroner for korte rejser og 100.000 kroner for rejser, der er længere end 2000 kilometer. 

»Generelt set ved vi, at den rigeste del af befolkningen forurener klimaet otte gange så meget som gennemsnitsdanskeren, og det synes jeg, at vi er nødt til at regulere,« siger klimaordfører Søren Egge Rasmussen (EL) til TV 2 Kosmopol.

En rapport fra konsulentorganisationen CE Delft, som er blevet bestilt af organisationen Greenpeace, viser, at antallet af private flyafgange fra danske lufthavne er blevet mere end firedoblet mellem 2020 og 2022. I 2022 var der 5.898 afgange med privatfly i Danmark.

Hvis ikke Nordic Waste-sagen allerede var kulmineret, så gjorde den det i hvert fald onsdag eftermiddag på et urovækkende pressemøde i Randers Kommune.

Den østjyske kommunes udgifter til Nordic Waste-oprydning kommer nemlig til at eksplodere så meget, at kommunen inden for en kort årrække kommer til at løbe tør for penge.

Sådan lød i hvert fald kommunaldirektør Jesper Kaas Schmidts udlægning, da han tog det velbesøgte pressemøde med på en tur gennem udgiftsjunglen.

»Det er alle kommunaldirektørers skræk,« sagde Jesper Kaas Schmidt, ledsaget af en faretruende PowerPoint-præsentation, som i et best case-scenario anslog, at Randers Kommune kommer til at løbe tør for penge i starten af 2028.

Et andet scenario – mellemløsningen – tømmer kassebeholdningen i 2027.

Og skal man tro worst case-scenariet, hvor udgifterne eksploderer mest, går kassebeholdningen i nul lidt under halvt inde i 2026.

Tallene skal måske læses med det forbehold, at de er et udtryk for Randers Kommunes egen vurdering af, hvordan det vil gå, og hvad tingene vil koste.

Alligevel vurderer professor i økonomistyring ved Aalborg Universitet Per Nikolaj Bukh, at tallene alt andet lige må være nogenlunde korrekte:

»Jeg tænker, at de er nogenlunde korrekte alene af den grund, at kommunale embedsmænd har sandhedspligt. Det er sikkert nogenlunde rimeligt,« siger han, men uddyber med et forbehold:

»Man kan have en interesse i at arbejde med lidt mere pessimisme end nødvendigt. Men det er man jo nødt til at være forberedt på, så det synes jeg ikke som udgangspunkt, at man kan anfægte.«

Under alle omstændigheder er der ingen tvivl om, at Randers Kommune altså står med en tårnhøj økonomisk udgift forude.

Nu bliver spørgsmålet, hvem der egentlig skal betale den regning.

Daginstitutioner og plejehjem for millioner

I tørre tal lyder Randers Kommunes vurdering, at man kommer til at stå med en manko på i alt cirka 370 millioner kroner i de kommende år.

Kort fortalt er dét beløbet, der kommer til at mangle i kassen.

For at gøre tallene mere spiselige forklarede Jesper Kaas Schmidt, at det i Københavns Kommune ville svare til en udgift på 2,4 milliarder kroner.

Og kommunaldirektøren holdt sig ikke tilbage med eksempler på, hvad man ellers kan få for en kommunes millionstore kassebeholdning.

1. Ny daginstitution i Dronningborg: 26,1 millioner
2. Udbygning af skoleområdet i Sydbyen: 63,8 millioner
3. Udgift til servicearealer på plejehjem Dronningborg: 7,7 millioner
4. To nye boliger ved Bostedet Ladegården: 2 millioner

»Det er vel et forsøg på at kæde det sammen med kommunens mulighed for at afholde service,« vurderer Per Nikolaj Bukh fremlægningen.

Også Randers-borgmester Torben Hansen (S) brugte pressemødet til at understrege, at man ikke nødvendigvis vil kunne skærme indbyggerne i byen for velfærdsforringelser.

»Jeg kan ikke love, at det ikke kommer til at gå ud over borgerne,« sagde han og tilføjede:

»Men jeg kan love, at vi vil arbejde rigtigt hårdt for at undgå det.«

Randers Kommune kan nu tackle situationen på flere forskellige måder.

Først og fremmest kan man vælge enten at hæve skatten eller at forringe serviceniveauet i velfærden.

Der er også den mulighed at få en yderligere saltvandsindsprøjtning udefra, altså fra Christiansborg, men den mulighed har regeringen allerede afvist.

Men selvom miljøminister Magnus Heunicke (S) egentlig har afvist at komme med flere penge til Randers Kommune fra regeringens side, så vurderede Torben Hansen onsdag, at sagen kan være en anden nu.

»Dengang miljøministeren udtalte sig som så, var det her grundlag ikke klart. Det grundlag vil vi selvfølgelig præsentere for ministeren,« sagde Torben Hansen.

Men der er også den mulighed, at Randers Kommune kommer til at optage et lån hos staten for at betale for de eksploderende Nordic Waste-udgifter.

Og ifølge Per Nikolaj Bukh bør det være en farbar vej at gå.

»Bare fordi man har en engangsudgift, behøver man ikke sætte forbruget ned i al evighed. Man kan også sætte skatten op, men det er sådan set ikke nødvendigt. Så den mulighed, man har, er at låne. Man kan ekstraordinært få lov til at optage et lån, og det kan man så afdrage over en masse år,« siger professoren.

Masser af penge mangler

Randers Kommune præsenterede onsdag sine tal med enormt stor spændvidde.

I det værste scenarie kan udgifter til håndtering af jordskreddet koste helt op til 663,4 millioner kroner til og med 2026.

I det mest optimistiske scenarie kan udgifterne ende på 468 millioner kroner.

Netop derfor er der også tvivl om, hvad den såkaldte manko – det, der til sidst vil mangle at blive betalt – ender på.

Men ifølge kommunen kan det i hvert fald ikke blive lavere end 274 millioner og højere end 469 millioner.

Det vil få betydning for, hvordan borgerne i Randers Kommune kan rammes af de tårnhøje udgifter.

Uanset hvad vil kommunen med alt sandsynlighed blive »kaldt til samtale« med Indenrigsministeriet, forklarede Jesper Kaas Schmidt onsdag.

Nu bliver kommunen sat under administration.

Det er fortsat uklart, hvor mange penge Nordic Waste ender med at skulle betale til Randers Kommune som følge af virksomhedens konkurs.

Men i hvert fald har Berlingske kunnet fortælle, at der hidtil er realiseret aktiver i Nordic Waste for bare 724.502 kroner.

Kreditorerne har, stærkt repræsenteret af Randers Kommune, indtil videre anmeldt krav for hele 179 millioner kroner. Det beløb kommer til at stige betragteligt, når den næste kreditorredegørelse lander i midten af maj måned.

Altså bliver der stort set ikke noget som helst at deles om for de mange kreditorer.

Og selv hvis man får gjort søsterselskabet DSH Recycling ansvarligt – selskabet, der har udlejet grund og maskinel til Nordic Waste – er det svært at se, hvordan kreditorerne skal kunne få deres kapitalkrav opfyldt.

I hvert fald viser en aktindsigt hos Skifteretten i Randers i søsterselskabets balancesum, at der alene er aktiver for 1,2 millioner kroner.

Bundlinjen er, at der nok ikke bliver noget væsentligt beløb at komme efter i Torben Østergaard-Nielsens selskaber, medmindre kuratorerne formår at gøre de respektive ledelser eller de passive kapitalejere i hans selskaber ansvarlige.

Indtil videre har der ikke været noget fremme, der tyder på, at det er sandsynligt, men der venter fortsat kuratorerne et stort arbejde, hvor det skal undersøges, hvem der kan gøres ansvarlige for jordskreddet ved Ølst.

God eftermiddag og velkommen til onsdagens Business-update.

Vi har som sædvanlig taget en overflyvning over dagens erhvervsnyheder fra ind- og udland og udvalgt de vigtigste.

God læselyst!

# 1 – Medicinhandler på kapitaljagt: »Vi har ikke et gældsproblem«

Den familieejede medicinalvirksomhed Orifarm er presset af milliardgæld og er nu på jagt efter frisk kapital – med hjælp fra en britisk investeringsbank. 

Virksomheden, der producerer, sælger og parallelimporterer medicin, købte i 2020 to fabrikker og flere end 100 lægemidler af japanske Takeda i en handel til 4,5 milliarder kroner – primært finansieret med lån.

Selvom store renteudgifter gør kraftigt indhug i virksomhedens indtjening, afviser administrerende direktør, Erik Sandberg, at opkøbet af Takeda har skabt et gældsproblem. 

»Takeda-opkøbet har skabt en vækstplatform, og det er det, vi forsøger at udnytte,« siger han til Finans. 

# 2 – Usædvanlig kvintet af velhavere stifter flyfirma

Nina Østergaard Borris fra milliardkoncernen USTC er en af fem velhavende stiftere af et nyt flyselskab, Network Aviation.

Hun er kendt som datter af milliardæren Torben Østergaard-Nielsen og arving til hans oliehandelsvirksomhed, USTC, som hun også er administrerende direktør for.

De fire øvrige stiftere er en tidligere Saxo Bank-direktør, to it-iværksættere og en kendt kok, skriver Børsen.

Det nystiftede selskabs formål er »at drive luftfartsvirksomhed og hermed forbundne aktiviteter«. Det kan være passagerbefordring eller udlejning af hangarfaciliteter, fremgår det af cvr-registret. 

USTCs kommunikationsdirektør Jonas Søndergaard oplyser til Børsen, at der for Nina Østergaard Boris’ vedkommende er tale om en privat investering på godt fem millioner kroner. 

# 3 – Flere whistleblower-indberetninger i C25-virksomheder

De danske C25-virksomheder oplever stigende brug af deres whistleblowerordninger. 

Fra 2022 til 2023 er antallet af indberetninger steget med 34 procent, skriver Advokatwatch på baggrund af en opgørelse fra PwC.

Fra 2021 til 2023 er væksten på 52 procent.

I en pressemeddelelse kalder PwC det »forventeligt« med det højere antal indberetninger. 

»Virksomhederne gør meget for at skabe synlighed omkring whistleblowerordningerne. Der er et stigende fokus på virksomhedskultur og etiske standarder i erhvervslivet i disse år,« siger Trine Vestengen Hopkins, leder af PwCs Risk Assurance.

I 2023 var der samlet 3.410 indberetninger til C25-virksomhedernes whistleblower-ordninger.

Tre uundværlige fra Berlingske Business

A: Oliemilliardær bag Nordic Waste garanterede klimafond i millionklassen: Men ingen har fået nogen penge

Midt under miljøkatastrofen ved Nordic Waste, som kulminerede ved nytår, garanterede Torben Østergaard-Nielsen og hans virksomhed United Shipping & Trading Company at oprette en millionklimafond. Det er ikke sket endnu.

Læs Daniel Tidemanns artikel her.

B. Sanjay Shah indsatte sin hustru som direktør. Men hun vidste ikke, hvad hun skrev under på

Sanjay Shahs kone fik sin egen rolle i ægtefællens stort opsatte forretningsmodel. Hvad den rolle indebar og nu skal have af konsekvenser for hende, er der absolut ingen enighed om, viser retsdokumenter fra stor retssag i London.

Læs Vibe Hyltofts artikel her.

C. Københavns hotelkonge har skabt et enormt imperium. Men det lå langtfra i kortene: »Jeg havde slet ikke set det komme«

Henning Arp-Hansen bliver kaldt Københavns »hotelkonge« og har indtaget hovedstaden bid for bid. Men oprindelig havde han helt andre planer for sit liv. Og så indtager han andenpladsen på Berlingskes top-10 over personer, der ejer mest ejendom i Storkøbenhavn.

Læs artiklen af Emil Bo Rask og Jonathan Lundgren Larsen her.

Tak, fordi du læste med.

På den amerikanske børs stiger Tesla-aktien med cirka 12 procent kort efter åbning. I skrivende stund er aktien nu oppe med cirka ti procent.

Det sker, efter at selskabet tirsdag har annonceret, at de vil sende nye modeller på markedet hurtigere end forventet.

Efter tirsdagens melding strøg Tesla-aktien allerede på formarkedet til vejrs med 13 procent.

Modellerne skal være »nye mere prisvenlige modeller«, lyder det fra Tesla selv. Og modellerne vil ramme markedet inden andet halvår af 2025.

Nogle aspekter ved den nye model vil være velkendt, mens andre vil være nye, beskriver Reuters. Et mere præcist prisleje for modellerne fremgår dog ikke.

Tiltrængt løft

Det har længe været ventet, at Tesla ville lancere Tesla Model 2, som skulle være en billigere familie-elbil, men Reuters har tidligere skrevet, at Tesla har skrottet planerne om Model 2.

Der er endnu ikke meget viden offentliggjort om de nye, billigere modeller på vej fra Tesla.

Tesla advarer desuden om, at denne nye plan kan »resultere i at opnå mindre omkostningsreduktion end tidligere forventet,« hvilket tyder på, at køretøjerne kan koste forbrugerne mere end Model 2's forventede pris på 25.000 dollar, skriver Reuters.

Det nye løft på aktiemarkedet er tiltrængt for Tesla efter måneder med tilbagegang.

Og stigningen på den amerikanske børs kommer, på trods af at Tesla også tirsdag kom med nogle mindre gode nyheder.

Samtidig med meldingen om de nye mere prisvenlige modeller, offentliggjorde selskabet også resultater for årets første kvartal, der var skuffende med en dalende omsætning på det pressede elbilmarked.

Sanjay Shahs kone var hjemmegående husmor. Hun tog sig af familiens tre børn og havde ikke de store forudsætninger for at bestride et direktørjob.

Alligevel indsatte Sanjay Shah hende som direktør i blandt andet Elysium Dubai, som ifølge Skattestyrelsen var »maskinrummet for bedrageriet i Dubai«.

Shah havde dog ikke de store forventninger til hustruens indsats. 

Hendes eneste opgave var at underskrive dokumenter på vegne af Sanjay Shah.

Det fremgår af retsdokumenter fra Skattestyrelsens gigantiske erstatningssag, som i sidste uge blev indledt ved High Court of Justice i London.

Her er 64 personer og virksomheder stævnet med krav om 12,2 milliarder kroner i erstatning, fordi de uberettiget har fået refunderet udbytteskat i flere end 4.000 tilfælde.

Blandt de sagsøgte er Usha Shah.

Retsdokumenterne kaster nyt lys over, hvornår Sanjay Shah »så lyset«, og hvordan Shah – trods en knockout – fik stablet sin forretning på benene, som Berlingske kunne fortælle tirsdag.

Men de kaster også nyt lys over, hvilken rolle Sanjay Shahs kone spillede – eller ikke spillede – i den stort opsatte handelsstruktur, der skulle få Skat til at refundere udbytteskat for milliarder af kroner.

Usha Shahs rolle – eller mangel på samme – er beskrevet i det påstandsdokument, som er Sanjay Shah-sidens svar på Skattestyrelsens udlægning af sagen.

Skattestyrelsen og Shah-siden har diametralt forskellige opfattelser af, hvilken rolle hun reelt spillede, og hvilke konsekvenser det skal have for hende her ti år senere.

Vidste ikke, hvad hun skrev under på

Enigheden strækker sig så langt mellem Skattestyrelsen og Shah-siden, at hun de facto var direktør for forskellige selskaber i Sanjay Shahs-selskaber, der var centreret omkring virksomheden Solo Capital Ltd.

Men herefter skiller vandene.

Ifølge Skattestyrelsen er hun på grund af disse roller skyldig i blandt andet bedrageri og uretmæssig berigelse.

Skattestyrelsen mener, at Usha Shah blandt andet bistod med at udarbejde den dokumentation, der blev indsendt til det daværende Skat for at få refunderet udbytteskat, og som hun vidste var fabrikeret, fremgår det af Shah-sidens påstandsdokument.

Omvendt påpeger Sanjay Shah-sidens advokater, at Usha Shah blot er en lavtuddannet, hjemmegående husmor, der passede familiens dengang tre små børn, og som ikke vidste, hvad hun skrev under på – og hvis hun gjorde, forstod hun ikke rækkevidden af det.

Usha Shah havde haft fag som regnskab og bogføring på GCSE-niveau, som er eksamener, man tager, når man er 15-16 år. 

Men hun var uden indsigt i de finansielle markeder, fremgår det.

Direktør for »maskinrummet for bedrageriet«

Hendes erhvervserfaring begrænsede sig til et år i Natwest Bank i afdelingen for kontorartikler og siden med organisering af konferencer for en kursusudbyder. 

På et tidspunkt drev hun også på deltid en lille blomsterhandel målrettet indiske bryllupper. Den hed Flowers by Usha.

I 2005 lagde hun det hele på hylden og blev hjemmegående husmor.

»Det er fair at sige, at selvom hun har et basiskendskab til regnskab, så er hun ikke finansielt sofistikeret,« skriver Shahs advokater i påstandsdokumentet.

Usha Shah blev direktør for Elysium Dubai, som ifølge Skattestyrelsen var »maskinrummet for bedrageriet i Dubai«.

Men ifølge Shahs advokater blev hun blot indsat som direktør for at underskrive dokumenter på hans vegne.

»Hun troede, at hendes rolle var at underskrive dokumenter. Hun forstod ikke, hvilke opgaver en direktør har, eller hvilke forpligtelser der påhvilede en direktør.«

»Hun kunne ikke huske at have læst de forskellige dokumenter, hun underskrev, eller at hun havde forstået, hvad de betød,« skriver Shah-siden i sit påstandsdokument.

Usha Shah troede også, at hun kun var direktør for et firma, Elysium Dubai, og at firmaet blot var en paraply over alle de andre selskaber.

Forsøgte at lede firmaet, da Shah var i fængsel

Ifølge Shahs advokater erkender Usha Shah nu, »at hun var registreret som direktør eller leder af forskellige firmaer«.

Men det eneste reelle arbejde, hun ifølge Shah-sidens påstandsdokument udførte for Elysium Dubai, var, da hun fra 2015 til 2016 arbejdede med nogle »events« og velgørenhed for firmaet.

Ifølge hendes profil på LinkedIn var hun direktør i og chef for Corporate Events i Elysium Global fra marts 2013 til marts 2016. 

Usha Shah blev i 2014 også indsat som direktør i virksomheden Ganymede, som er hjemmehørende i skattelyet Caymanøerne. 

Ved samme lejlighed blev der ifølge Shah udarbejdet en fuldmagt, som betød, at det var ham, der tog beslutningerne i firmaet.

Ifølge Sanjay Shah fik hustruen direktørkasketten på, fordi Shah selv var på vej ind i ledelsen af de to tyske banker, Varengold og Dero Bank, som Solo Capital havde købt sig ind i. 

De tyske finansmyndigheder var nemlig ikke vilde med at godkende bankchefer, der også sad i ledelsen i ikkeeuropæiske virksomheder i skattely.

Men ifølge Sanjay Shah var »hans kone ikke involveret i disse virksomheders forretninger, og hun havde ikke noget ansvar og heller ikke nogen opgaver«, er Shah citeret for i påstandsdokumentet. 

»Formålet med, at hun skulle være direktør, var hendes evne til at underskrive dokumenter,« siger han også.

For en kort bemærkning – i maj og juni 2018 – »forsøgte Usha Shah dog at lede Elysium Global Group, da Sanjay Shah var i fængsel«.

Men dette skete alene efter telefoniske instrukser fra Sanjay Shah.

»Jeg kørte ikke virksomheden, men gjorde i denne periode blot, hvad Sanjay bad mig om,« har Usha Shah forklaret. 

Fuldtidsarbejde at renovere Dubai-villa

Af retsdokumenterne fremgår det dog, at Usha Shah – trods sin beskedne indsats – blev fyrsteligt belønnet med en månedsløn på knap 100.000 kroner om måneden og to store bonusser – selvom hun altså det meste af tiden var travlt optaget med familien og husholdningen. 

I november 2015 fik hun en bonus på knap 20 millioner kroner. Året efter fik hun en bonus på knap tre millioner kroner.

Men det var altså bare for at skrive under, for ifølge Shah-sidens påstandsdokument talte hun end ikke med Sanjay Shah om hans forretning, og han drøftede den heller ikke med hende.

Derudover arbejdede hun fra 2015 til 2017 med renovering af villaen, »hvilket føltes som et fuldtidsarbejde«, fremgår det. 

Resultatet af denne – må man formode – omfattende renovering fremgår af en YouTube-video fra 2022.

Videoen handler egentlig om det gigantiske akvarium, som familien Shah fik installeret i sin pragtvilla i 2017.

Men i videoen får man også et indtryk af resten af villaen og den store terrasse, der ligger lige ud til vandet.

Var sigtet i Danmark

I Danmark har Usha Shah været sigtet for bedrageri. Sigtelsen blev dog opgivet.

I straffesagen mod Sanjay Shah indgår hun på den måde, at hun er nævnt i forhold til anklagemyndighedens krav om at få konfiskeret en række personers og virksomheders aktiver i udlandet, herunder Usha Shahs andel af to beslaglagte ejendomme i Storbritannien.

I juli skal Usha Shah afhøres i erstatningssagen i London.

Også Sanjay Shah er sagsøgt i erstatningssagen. Det samme gælder Sanjay Shahs højre hånd gennem flere år, Anthony Mark Patterson.

Patterson fik for nylig en dom på otte års fængsel, efter at han havde tilstået sin medvirken til svindel med udbytteskat for 8,4 milliarder kroner.

Efter massivt pres fra offentligheden garanterede oliemilliardæren og den reelle ejer af Nordic Waste, Torben Østergaard-Nielsen, i januar, at man ville oprette en millionklimafond.

En fond, som Torben Østergaard-Nielsens virksomhed United Shipping & Trading Company i 2024 ville donere 100 millioner kroner til, hvoraf 50 millioner skulle gå til naboer og lodsejere omkring Ølst, der havde været ramt af jordskreddet.

Men indtil videre er der ikke sket særligt meget, skriver Finans.

Således oplyser Civilstyrelsen, der fører tilsyn med ikkeerhvervsdrivende fonde i Danmark, til mediet, at den ikke har kendskab til klimafonden fra firmaet og ikke er i besiddelse af nogen dokumenter relateret til den.

United Shipping & Trading Company fastholder dog, at arbejdet med at etablere fonden er i fuld gang.

»Fordi fonden er den første af sin slags, og ambitionerne er høje for både økonomisk kapacitet og samarbejdspartnere, er det grundlæggende arbejde så meget desto mere vigtigt. Vi har i øjeblikket dialog med relevante samarbejdspartnere og eksperter, som sammen kan sikre den rigtige tilgang til fonden,« skriver United Shipping & Trading Companys kommunikationsafdeling i en e-mail til Finans.

United Shipping & Trading Company, som er ejet af Torben Østergaard-Nielsen og ultimativt ejer Nordic Waste, omsatte ifølge selskabets seneste årsrapport for 147 milliarder kroner.

På bundlinjen tjente virksomheden lidt over 2,3 milliarder kroner.

Den kinesiske entreprenør Lei Jun har ikke bare store ambitioner. 

Han har tilsyneladende også evnerne til at føre dem ud i livet. 

I marts lancerede hans telefonselskab, Xiaomi, verdens første elbil – SU7 – produceret af en mobiltelefonproducent. Lei Jun præsenterede satsningen med et løfte om, at Xiaomi i fremtiden vil udgøre toppen af elbilmarkedet. 

Det budskab er ikke bare blevet hørt. Det er også blevet købt, viser Xiaomis første regnskabstal. 

Siden lanceringen af SU7 har Xiaomi modtaget 70.000 bestillinger på sin elbil, som både er billigere, hurtigere og har en længere rækkevidde end den amerikanske konkurrent Tesla. 

Dermed har Xiaomi i løbet af årets første kvartal næsten nået sit årlige mål for antallet af leverancer. Det skriver CNBC. 

Til sammenligning solgte Tesla i løbet af sidste år 600.000 elbiler til Kina. Li Auto, en anden kinesisk elbilproducent, solgte 376.000 elbiler, og Nio solgte 160.000 elbiler. 

Dermed er direktøren Lei Juns storhedsdrøm nu et skridt tættere på at blive til virkelighed, hvis altså produktionen kan følge med. 

»Vi er i øjeblikket i dialog med vores forsyningspartnere om, hvordan vi kan øge produktionskapaciteten og styrke støtten til vores omkostninger,« sagde Lei Jun ifølge CNBC i forbindelse med regnskabet. 

Forventningerne stiger

Ved lanceringen af SU7, som nogle har kaldt »drømmebilen«, sagde Lei Jun, at SU7 ville blive en underskudsforretning for Xiaomi.

Men den prognose manede han selv i jorden tirsdag i forbindelse med offentliggørelsen af regnskabet. 

Nu forventer den kinesiske entreprenør et overskud på fem-ti procent af deres elbilomsætning i år. 

Derudover skruer Xiaomi forventningerne op til antallet af leverede elbiler i år til 100.000.

Samtidig opjusterer markedsanalytikere deres forventninger til den kinesiske konkurrent. Analytikere fra finanskoncernen Citi har øget deres forventninger til Xiaomis indtjening med 25 procent i år. Ligesom Xiaomi selv forventer de, at virksomheden kan levere 100.000 elbiler i år. 

Et tal, de forventer vil vokse til 280.000 elbiler om året i 2026.

Elbilernes udfordring

Xiaomis debut på elbilmarkedet kommer i en tid, hvor væksten af elbilsalg er aftaget, og elbilproducenter kæmper om købernes efterspørgsel.

For et år siden spidsede konkurrencen til, da Tesla valgte at sænke prisen markant på flere af sine modeller. 

Det har udløst en priskrig på elbilmarkedet, hvor konkurrenterne konstant sænker deres priser, når andre på markedet gør det. 

De billigste priser er dog overvejende at finde hos de kinesiske selskaber, og det har fået politikere i både USA og EU til at råbe vagt i gevær. 

Fra begge sider beskylder man den kinesiske regering for at give massiv statsstøtte til de kinesiske producenter i et forsøg på at smadre de vestlige konkurrenter. Kina afviser, at det skulle være tilfældet.

I EU har man derfor iværksat en undersøgelse, der skal afklare, om kinesiske bilfabrikanter får statsstøtte på en måde, der har til formål at nedbryde konkurrencen. 

Teslas topchef, Elon Musk, har udtalt, at han frygter, at vestlige selskaber kan ende med at måtte lukke under det kinesiske pres.

»Helt ærligt tror jeg, at hvis der ikke etableres handelsbarrierer, vil de (Kinas elbilproducenter, red.) stort set nedbryde de fleste andre virksomheder i verden,« sagde han tidligere i år.

I januar måtte Elon Musk skuffe investorer og skrue ned for forventningerne til Teslas vækst i 2024, efter at deres salg stagnerede, og deres indtjening faldt grundet Teslas mange prisnedsættelser. 

Så sent som tirsdag har elbilgiganten lovet endnu en runde af prisnedsættelser. 

Der kan være en dyster melding på vej, når Randers Kommune onsdag klokken 14 afholder pressemøde.

Her vil borgmester Torben Hansen (S) og kommunaldirektør Jesper Kaas Schmidt fortælle, hvad de samlede udgifter i forbindelse med Nordic Waste-oprydningen til og med 16. april er opgjort til.

Samtidig fremlægges også et overblik over den økonomiske situation generelt samt forventningerne til konsekvenserne for økonomien i Randers Kommune som følge af miljøkatastrofen nær Ølst, der kulminerede ved nytår.

Og særligt det, der angår konsekvenserne for økonomien i kommunen, kan blive interessant.

For ifølge Berlingskes oplysninger arbejder kommunen med flere alvorlige scenarier for, hvordan kommunen økonomisk kan blive ramt af den millionstore Nordic Waste-regning.

Det står således – ifølge Berlingskes oplysninger – så skidt til, at kommunen i et skrækscenario styrer mod at blive underlagt administration inden for en kort årrække, hvis kommunen ikke enten hæver skatterne eller sparer markant.

Eller på den ene eller den anden måde får penge gennem Torben Østergaard-Nielsen-relaterede selskaber til oprydningen eller får en markant saltvandsindsprøjtning fra regeringen.

Angiveligt står Randers Kommune inden for en kort årrække nemlig til at mangle et sted mellem 200 og 400 millioner kroner til at betale for oprydningsarbejdet efter Nordic Waste-jordskreddet.

Og den regning er altså så stor, at kommunen kan ende med at blive underlagt administration fra Indenrigsministeriet inden for en kort årrække, hvis man ikke gør noget drastisk ved enten at få kapital ind udefra eller ved selv at justere budgetterne mærkbart.

Det er i hvert fald et af de scenarier, som Randers Kommune ifølge Berlingskes oplysninger arbejder med lige nu.

Hvis kommunen underlægges administration, vil den skulle finde nye penge ved enten at hæve skatterne markant eller at spare på for eksempel velfærdsydelser.

Randers Byråd er senere onsdag, klokken 16.30, indkaldt til et orienteringsmøde, hvor kommunaldirektør Jesper Kaas Schmidt vil gennemgå de samme temaer, som skal gennemgås på pressemødet klokken 14. Det fremgår af mødeindkaldelsen, som Berlingske har set.

Berlingske arbejder på at få en kommentar fra Randers Kommune til oplysningerne. Dem har de hidtil ikke ønsket at kommentere.

Regeringen betaler ikke mere af regningen

Miljøminister Magnus Heunicke (S) fastslog for nylig, at regeringen ikke kommer til at betale mere af regningen for miljøskandalen.

Da statsminister Mette Frederiksen (S) i januar besøgte jordskreddet ved Ølst, sagde hun ellers, at det ville være urimeligt, hvis regningen for Nordic Waste-skandalen endte hos de gamle eller børnene i Randers Kommune.

Men i Folketingssalen i sidste uge gjorde Magnus Heunicke (S) det klart, at regeringen ikke var klar med flere penge til Randers Kommune.

I alt har Folketinget hjulpet Randers Kommune med 205 millioner kroner, skriver DR Nyheder.

»Vi har tilkendegivet over for Randers Kommune, at vi løfter en stor del af ansvaret. Der må man sige, at det er der jo også leveret på. Vi har brugt mere end 200 millioner kroner fra statens side til at løfte arbejdet og give konkrete økonomiske tilskud til arbejdet i Randers Kommune,« sagde Magnus Heunicke i sidste uge til DR.

Sideløbende arbejder kuratellet i det forliste Nordic Waste-selskab lige nu på at finde hver en krone til kreditorer som Randers Kommune, der har penge i klemme hos det konkursramte selskab.

Blandt andet kigger Kammeradvokaten på, om søsterselskabet DSH Recycling kan gøres ansvarligt.

Men som Berlingske har kunnet beskrive, er der stort set ingen penge at komme efter i nogen af selskaberne, som tilsammen lige nu har realiseret aktiver for bare knap to millioner kroner.

På den anden side har kreditorerne i Nordic Waste hidtil anmeldt krav for hele 179 millioner kroner, men det beløb forventes at stige betragteligt, når den næste kreditorredegørelse lander inden for en måneds tid.

Derfor undersøger kuratellet også, om de respektive ledelser i selskaberne kan gøres ansvarlige, så man kan realisere et betragtelig større beløb til kreditorerne.

Men det har umiddelbart lange udsigter i kuratellet, som først for nylig er gået i gang med sit arbejde.

Kurator Boris Frederiksen fra Kammeradvokaten har således fortalt Berlingske, at man skal igennem 1,1 million e-mail og 50.000 dokumenter, før arbejdet er færdigt.

Ingen tilsyn gennem flere år

Berlingske kunne i januar fortælle, at Randers Kommune i strid med loven ikke havde udarbejdet nogen tilsynsrapporter under kommunens mange besøg hos Nordic Waste siden 2019.

Kommunen har på den baggrund erkendt, at man ikke har udvist god forvaltningsskik.

Blandt andet kunne vi på Berlingske fortælle, at en lagerhal var ved at brase sammen på grund af jordskred, mens Randers Kommunes tilsynshavende var på besøg i foråret 2023.

Det tog man ikke notits af.

»Hvis man stod ude på grunden i starten af 2023, er jeg helt sikker på, at man ville opdage, at der var et jordskred i gang,« sagde Marie Keiding, som er specialkonsulent hos GEUS og ph.d. i geofysik, til Berlingske.

Afsløringerne har fået flere til at sætte spørgsmålstegn ved, om Randers Kommune var grundig nok under kommunens mange tilsyn hos Nordic Waste.

Randers Kommune har over for Berlingske hele tiden fastholdt, at kommunen selv er ansvarsfri, fordi det ifølge dem er Nordic Waste, der har overtrådt sin miljøgodkendelse, idet der ligger jord andre steder end på Nordic Wastes grund.

Klokken 14 bliver offentligheden klogere på, hvilke økonomiske konsekvenser jordskreddet har haft – og kommer til at få – for Randers Kommune.

Aktierne i den danske logistikkæmpe DSV bliver sendt ned onsdag morgen.

De falder i skrivende stund med 4,8 procent.

Faldet kommer, efter at transportselskabet her til morgen har præsenteret regnskab for første kvartal af 2024.

Regnskabet viser en omsætning på 38,3 milliarder kroner. Det er en tilbagegang på 2,6 milliarder kroner sammenlignet med samme periode sidste år.

Samtidig falder resultatet efter skat til 2,4 milliarder kroner for perioden, hvilket er lavere end de 3,3 milliarder kroner, som blev realiseret for et år siden.

Dog fastholder logistikkæmpen sine forventninger til helåret 2024.

Investeringsstrateg i Saxo Bank Oskar Barner Bernhardtsen har kigget nærmere på regnskabet, skriver investeringsmediet Euroinvestor. Han kommer han med sit bud på hovedårsagen til, at investorerne sender aktien ned.

»I den største division 'Air & Sea' falder den operationelle margin f.eks. til 11,6 pct. for kvartalet. I samme periode sidste år lå denne på 13,8 pct,« skriver han i en note ifølge Euroinvestor.

»Det tyder altså på, at DSV bliver presset lidt på prisen i deres jagt på markedsandele, og det er det, der i vores øjne skuffer markedet.«

DSV, der har hovedsæde i Hedehusene, er vokset kraftigt hen over de seneste år, ikke mindst takket være en række opkøb.

Blandt andet blev amerikanske UTi Worldwide opkøbt i 2015, ligesom schweiziske Panalpina blev en del af DSV-familien i 2019.

Og senest blev Global Integrated Logistics handlet i 2021 til en pris af 26 milliarder kroner.

Flere analytikere mener, at DSV også er blandt favoritterne til at overtage tyske DB Schenker.

Det er verdens fjerdestørste transport- og logistikfirma og er sat til salg af det statslige tyske jernbaneselskab, Deutsche Bahn.

Regeringstoppen, anført af statsminister Mette Frederiksen, gentog det igen og igen, da jordskreddet ved Nordic Waste hærgede ved nytår og trak overskrifter på tværs af landets medier.

»Så skal vi selvfølgelig have forureneren til at betale. Det er et gammelt princip i Danmark, som er rigtigt, og det gør vi, hvad vi kan for at forfølge,« sagde Mette Frederiksen for eksempel, da hun iført gul vest og gummistøvler lagde vejen forbi Nordic Waste 22. januar.

Men der er et problem.

For princippet, som blev sagt igen og igen, er forkert, lyder det nu fra Ellen Margrethe Basse, som er professor emerita og blandt landets tungeste stemmer på området.

»Det var ikke korrekt, da ministrene fastslog, at der gælder et generelt 'forureneren betaler'-princip i Danmark. Princippet er ikke en del af den miljøbeskyttelseslov, som nu skal anvendes af Randers Kommune,« siger hun til Berlingske.

Tog regeringen så fejl, da den sagde, at der gælder et »forureneren betaler«-princip i dansk ret?

»Ja. Princippet er kun fastslået i jordforureningsloven og – med en begrænset mulighed for anvendelse – i miljøskadeloven.«

Det lyder teknisk. Men begreberne er helt centrale her, fordi det gør en afgørende forskel, at Nordic Waste 22. januar blev erklæret konkurs ved Skifteretten i Randers, og at virksomheden dagene forinden allerede havde oplyst, at man ikke kunne stille med den økonomiske sikkerhed, som Miljøstyrelsen havde bedt om.

Det viser en gennemgang af tidsforløbet, som Berlingske har lavet, ved det danmarksberømte jordskred.

Konkursen betød nemlig, at myndighedsansvaret i de dage, hvor Mette Frederiksen var i Ølst, formelt set skulle have været overgået til Randers Kommune. Dermed var miljøskadeloven ikke aktuel alligevel og statens – og dermed regeringens – ansvar for sagen ikkeeksisterende.

Men Berlingskes gennemgang viser, at der alligevel gik ni dage fra konkursen 22. januar, før Miljøministeriet i en pressemeddelelse 31. januar konstaterede, at myndighedsansvaret for jordskreddet i Ølst skulle overgå til Randers Kommune.

Dét altså til trods for, at Nordic Waste i et høringssvar, som Berlingske har fået aktindsigt i, allerede 18. januar oplyste, at »virksomheden ikke økonomisk er i stand til at stille en garanti i den krævede størrelsesorden«, som det blev formuleret.

Forløbet undrer Ellen Margrethe Basse. Hun tvivler på, om regeringstoppen har været godt nok orienteret.

»Jeg antager, at dagene går med, at man ikke er opmærksom på den paragraf i miljøskadeloven, der indebærer, at loven ikke kan anvendes, efter at Nordic Waste gik konkurs og dermed ikke stillede den sikkerhed, som Miljøstyrelsen påbød virksomheden at stille,« siger hun.

»Alle tænkelige midler« blev til nul nye initiativer

Meget tyder altså på, at myndighedsansvaret for håndteringen af Nordic Waste skulle være overdraget, mange dage før det faktisk blev overdraget.

I mellemtiden var regeringstoppen dog på et nøje planlagt og storstilet pr-fremstød hos Nordic Waste, som Berlingske har beskrevet, hvor det blev understreget, at man ville tage alle tænkelige midler i brug for at stille Nordic Waste økonomisk til ansvar.

Ellen Margrethe Basse, havde regeringen som myndighed nogen beføjelser, da de stod derude?

»Ministrene sagde, at de ville sørge for, at myndighederne kom til at bruge alle midler. Efterfølgende har Randers Kommune indgivet politianmeldelse mod Nordic Waste. Det er usikkert, om der er andre midler, der kan anvendes i den konkrete sag,« siger professoren.

I samme periode, 26. januar, gik justitsminister Peter Hummelgaard (S), erhvervsminister Morten Bødskov (S) og miljøminister Magnus Heunicke (S) på landsdækkende fjernsyn.

Her kom der ikke meget andet frem, end at statens advokat, Kammeradvokaten, var gået i gang med sit arbejde, der består i at placere et ansvar for jordskreddet – både strafferetligt og selskabsretligt.

På samme pressemøde kunne Hummelgaard ikke garantere, at der var ny lovgivning på vej, og regeringen har stadig den dag i dag ikke præsenteret nogen nye lovgivningsmæssige initiativer.

Ellen Margrethe Basse har fulgt området intensivt i årevis og kommer på den baggrund med en opfordring til regeringen.

»Det er lovgivningen, der ikke er god nok – det kunne regeringen med baggrund i de opnåede erfaringer gøre noget ved, så der ikke opstår en sådan situation igen,« siger hun.

Heunicke: »Helt naturligt, at jeg besøgte Ølst«

Berlingske har forelagt artiklens indhold for både statsminister Mette Frederiksen og miljøminister Magnus Heunicke.

Statsministeriet henviser til Magnus Heunicke, som har besvaret vores spørgsmål skriftligt.

Først og fremmest oplyser Miljøministeriet, at man skulle rådgives af Kammeradvokaten, før der kunne træffes en endelig beslutning om, hvornår myndighedsansvaret skulle overdrages.

»På baggrund af Kammeradvokatens rådgivning kunne Miljøstyrelsen den 31. januar 2024 konstatere, at det sandsynlige beløb, som staten havde udsigt til fra konkursboet efter Nordic Waste A/S, allerede var nået, og derfor gik ansvaret for indsatsen efter gældende regler tilbage til Randers Kommune,« skriver Magnus Heunicke.

Han uddyber, at regeringen har sat Kammeradvokaten til at undersøge, om der er andre virksomheder ud over Nordic Waste A/S, der er ansvarlige for risikoen for en miljøskade. For det andet skal det undersøges, om ledelsen, ejerne eller andre personer hos Nordic Waste A/S kan gøres ansvarlige for de indtrufne skader.

Blandt andet undersøges søsterselskabet DSH Recycling.

Hvorfor tog regeringstoppen til Ølst på et tidspunkt, hvor ansvaret for miljøkatastrofen lå kommunalt?

»Jeg har besøgt jordskreddet ved Ølst to gange – første gang mellem jul og nytår og anden gang i januar. I forhold til mit besøg ved pladsen i januar har Miljøministeriet spillet en aktiv rolle under hele forløbet, og derfor anser jeg det som helt naturligt, at jeg besøgte Ølst på et tidspunkt, hvor situationen fortsat var i den akutte fase, og der var risiko for en miljøskade,« skriver Magnus Heunicke.

Alenlang konkursbehandling er i gang

Konkursadvokaterne er for længst gået i gang med deres arbejde i det forliste Nordic Waste-selskab, hvor kuratellet lige nu finder så mange penge, som de overhovedet kan komme til, til dem, der har penge i klemme.

Den seneste kreditoropgørelse viser, at kuratorerne hidtil har anmeldt krav for cirka 179 millioner kroner – et beløb, der ventes at stige betragteligt.

På den anden side er der hidtil fundet bare 724.502 kroner i hedengangne Nordic Waste, som kreditorerne altså skal deles om.

Derfor tyder alt på, at ingen kreditorer får særligt mange penge retur, medmindre kuratellet kan dokumentere, at for eksempel ledelsen i Nordic Waste eller andre relaterede selskaber også bærer et ansvar for jordskreddet og den efterfølgende konkurs.

Kammeradvokatens Boris Frederiksen, som er statens advokat i kuratellet, har til Berlingske understreget, at man forfølger alle tænkelige spor.

Det gælder blandt andet søsterselskabet DSH Recycling, hvor der dog heller ikke er mange penge at komme efter. Altså håber kuratellet på at kunne gøre et ansvar gældende over for selskabernes ledelser eller andre relaterede selskaber.

Den næste kreditorredegørelse fra kuratellet i Nordic Waste-konkursboet forventes offentliggjort om cirka en måneds tid. Den vil give et nyt indblik i, hvor stort et kapitalkrav kreditorerne samlet set har rejst.