Mens en række syd- og østeuropæiske lande har store problemer med at få statsbudgettet til at hænge sammen, så er det ikke noget tema her i Danmark.

En opgørelse, som Danmarks Statistik har offentliggjort, viser, at Danmark for femte år i træk har det største overskud på de offentlige finanser, målt i procent af bruttonationalproduktet (bnp).

I år må Danmark dog dele titlen med Cypern, der i 2023 også havde et overskud på den såkaldte ØMU-saldo på 3,1 procent af bnp.

Siden 2016 har Folketinget udvist så stor budgetdisciplin, at det er lykkedes at få indtægterne til at overgå udgifterne.

Men faktisk skal man endnu længere tilbage for at finde årsagen til overskuddet, forklarer Kristian Skriver, der er seniorøkonom i Dansk Erhverv.

- Danske politikere har for 10-15 år siden taget nogle fornuftige beslutninger og gennemført reformer, som nu er med til at sikre solide offentlige finanser.

- Det har forlænget beskæftigelsesopsvinget og sikret mange nye ekstraindtægter i form af indkomstskatter.

- Der er mange lande, der må kigge misundeligt mod Danmark og måden, vi har indrettet os på, siger Kristian Skriver.

Danmarks nationalregnskab står da også i kontrast til lande som Italien, Ungarn og Rumænien, hvor underskuddet på de offentlige finanser sidste år udgjorde seks procent eller mere.

Kun fire lande havde sidste år en positiv ØMU-saldo. Foruden Danmark og Cypern drejer det sig om Irland og Portugal.

Ikke desto mindre kan vi snart se ind i røde tal. For de store årgange, der snart går på pension, bliver afløst i arbejdsstyrken af mindre årgange, og det er med til at få balancen mellem indtægter og udgifter til at tippe.

De kommende par år vil vi ifølge Finansministeriet nemlig også have overskud på de offentlige finanser, men derefter har vi udsigt til en periode på 29 år med underskud.

Det bekymrer dog ikke umiddelbart Kristian Skriver.

- Vi har på en måde lagt til side til den lidt svære periode, der venter. Så vi har egentlig penge til at kunne finansiere de demografiske udfordringer med, at vi får flere ældre.

- Som det ser ud nu, så bliver det mere opgaven med at skaffe den nødvendige arbejdskraft, der bliver den største udfordring næste mange år frem.

- Det nytter jo ikke noget, at vi har råd til at yde mere ældrepleje, hvis ikke der er hænder nok, siger han.

De gentagne overskud på de offentlige finanser betyder, at den danske bruttogæld også er blandt de laveste i EU.

Danmark havde ved udgangen af 2023 en bruttogæld på 816 milliarder kroner, hvilket svarer til 29,3 procent af bnp. Det er den fjerdemindste gæld i EU relativt set. Kun Estland, Bulgarien og Luxembourg ligger lavere.

/ritzau/

Guld ses normalt som en sikker havn i usikre tider. Som noget, man kan grave ned i haven, hvis fjenden kommer.

Men siden årtusindskiftet er prisen på guld næsten tidoblet, og siden 2015 er prisen fordoblet.

Bare det seneste år er prisen steget 16 procent.

Aktuelt er prisen på guld omkring 2300 dollar pr. troy ounce, der svarer til cirka 31 gram, og den har aldrig været højere.

En markant del af prisstigningen skyldes ifølge eksperter Kinas intensive køb af ædelmetallet.

Det rejser to afgørende spørgsmål: Hvad driver udviklingen? Og er guld gået fra at være en stabil, sikker – men kedelig – investering til rent faktisk at være noget, man kan få betydelige gevinster ud af?

En sikker havn

Forsimplet sagt køber mange investorer guld i usikre tider, fordi det er en investering, som kan opbevares fysisk. Du kan grave det ned i haven.

Det så man også ved finanskrisen i 2007-2008, hvor guldprisen var tæt på det niveau, der er i dag.

Og vi er i usikre tider netop nu med krig i Ukraine, konflikt i Mellemøsten, spændinger i det Sydkinesiske hav, handelskrig og massiv statsgæld i flere lande, heriblandt USA.

»Vi lever i en verden, som er mere usikker, end den har været i lang tid. De geopolitiske risici rundt omkring i verden ser ikke ud til at aftage foreløbig. Det skaber en naturlig efterspørgsel på guld,« siger Ole Hansen, som er chef for råvarestrategi i Saxo Bank.

Historisk følger guldpriserne heller ikke nødvendigvis udsving i andre markeder som eksempelvis aktiemarkedet.

I teorien er det derfor en stabil investering, hvorimod finansielle markeder er mere urolige.

Fordi prisen er steget så voldsomt i de seneste år, ser investorer med nye øjne på guld som investeringsobjekt. Og stadig flere vil gerne være med i prisfesten.

»Vi har været inde i en periode med et meget stærk og opadgående momentum i prisen. Det tiltrækker naturligvis store kapital- og investeringsfonde,« siger Ole Hansen.

Stigende interesse fra Kina

Normalt plejer høje renter egentlig at være ensbetydende med lave guldpriser. For når renterne stiger, bliver det mere attraktivt at investere i rentebærende instrumenter som obligationer, og derfor vil man typisk hellere have sine penge her frem for i guld. Det kan få prisen på ædelmetallet til at falde.

»Men den udvikling har vi ikke set i de seneste år. Her har der nemlig været mange lande, blandt andet USA, som har været voldsomt forgældede,« siger Ole Hansen fra Saxo Bank.

Når landene har en høj gæld, betyder højere renter øget usikkerhed for investorerne om evnen til at betale gælden tilbage. De vil vende sig mod mere sikre aktiver som guld, fordi de vil beskytte deres formuer mod negative konsekvenser af landenes økonomiske situation.

Geopolitiske spændinger gør, at verden er blevet mere opdelt, og det er derfor ikke alle lande, der vil samarbejde med eller være afhængige af USA længere.

Det har gjort, at flere centralbanker har fået en større appetit på guld, fordi man vil gøre sig uafhængig af dollaren.

En »markant del« af guldets prisstigning kan ifølge Ole Hansen tilskrives den kinesiske centralbanks store køb af guld.

Kina har i de sidste to år købt massive mængder guld. Siden februar 2022 har den kinesiske centralbank øget beholdningen af guld med 16 procent.

Ifølge Ross Norman, som er direktør for websitet Metals Daily, der følger priser på ædelmetaller, skal Kinas massive opkøb tilskrives de stigende geopolitiske spændinger.

»Der er ingen tvivl om, at Kinas interesse i guld handler om den stigende polarisering i verden,« siger Ross Norman.

Sanktioner fra Vesten

Da krigen i Ukraine brød ud i 2022, indførte Vesten sanktioner mod Rusland. Mange af de aktiver, Rusland havde i vestlige centralbanker, blev indefrosset.

Ifølge Josephine Cetti, der er chefstrateg i Nordea, er Kina nu bange for, at det samme vil ske for dem.

»Efter at Kina så, hvordan Vesten med sanktioner indefrøs russiske aktiver på grund af krigen, har det tilskyndet processen med at diversificere centralbankreserverne ud af dollaraktiver såsom amerikanske statsobligationer, og man har også set en tendens til, at de vil have deres guld hjem til deres egen centralbank,« siger Josephine Cetti.

Siden 24. februar 2022, hvor Rusland invaderede Ukraine, er guldprisen steget med 22 procent.

Chefstrategen fra Nordea tilføjer, at hvis Kina bliver uvenner med vestlige nationer, vil de kunne gå ind og indefryse deres aktiver. Det vil de ikke kunne med det guld, Kina har i sin egen centralbank.

Hvis der skulle opstå en konflikt mellem Kina og Vesten, risikerer Kina nemlig ligesom Rusland at få sine aktiver indefrosset, og den situation vil man gerne undgå.

Det samme budskab kommer fra Ole Hansen.

»De massive opkøb af guld skyldes, at Kina vil gøre sine reserver mindre afhængige af dollaren. Den proces er accelereret i de seneste år, især efter Ruslands angreb på Ukraine, som førte til, at Ruslands reserver blev fastlåst og indefrosset i udenlandske centralbanker,« siger Ole Hansen og fortsætter:

»Vesten har sanktioner på kinesiske selskaber. Derfor vil Kina reducere sin afhængighed af dollaren, og her kan en øgning af guldreserver være et stort aktiv.«

Før Ruslands invasion af Ukraine så man da også, at Rusland stod for de største køb af ædelmetallet i verden.

Spørgsmålet er så, om det massive køb af guld kan sammenkobles med, at kineserne er ved at forberede deres egen storkrig, efter at der har været spændinger med Taiwan. Det er dog ikke noget, som Ross Norman fra Metals Daily er bekymret for.

»Jeg tror ikke, at det er en naturlig konsekvens af, hvad der foregår her, at Kina forbereder sig til krig,« siger han, men tilføjer, at det klart er et tegn på en mere polariseret verden.

Det er Josephine Cetti fra Nordea enig i.

»Jeg tror ikke, det handler om, at Kina er på vej i krig. Men Kinas plan er jo, at landet skal genforenes med Taiwan, men det er dog en mere langsigtet plan,« siger chefstrategen og tilføjer, at Kina trods alt stadig køber amerikanske statsobligationer. Kina er verdens næststørste ejer af amerikanske statsobligationer.

Middelklassens mistillid

Ole Hansen bider mærke i, at det ikke kun er den kinesiske centralbank, der investerer i ædelmetallet, men også helt almindelige borgere.

Og det er en central del af udviklingen.

»Middelklassen i Kina køber guld, fordi adgangen til andre investeringer er begrænset. Deres lokale aktiemarked har det skidt, og befolkningen har ikke tiltro til, at investeringer i ejendomsmarkedet vil bære frugt,« siger Ole Hansen.

Kina har i de seneste år været gennem en boligkrise, hvor der fortsat er faldende priser, og adskillige store ejendomsselskaber kæmper for deres overlevelse.

Et eksempel på sidstnævnte er, at den kinesiske ejendomsgigant Evergrande blev sendt i tvangsopløsning af en domstol i Hongkong på grund af en gæld på 300 milliarder dollar eller over 2.000 milliarder kroner.

Især i hovedstaden, Beijing, er der dyb krise på boligmarkedet, rekordhøj arbejdsløshed blandt unge og lav efterspørgsel på kinesiske varer. Arbejdsløsheden blandt unge var på landsplan over 20 procent, da myndighederne sidste sommer holdt op med at offentliggøre tallet.

Derfor ser kineserne ikke boligmarkedet som en sikker investering.

Desuden har de kinesiske aktiemarkeder været en mildt sagt ringe investering de senere år. Det førende Shanghai CSI 300-indeks er faldet 40 procent siden toppen i februar 2021 og er banket tilbage til niveauet i 2014 – og før finanskrisen.

Ny interesse fra investorer

Normalt er almindelige borgeres interesse i guldinvesteringerne udtryk for en manglende tiltro til finansielle systemer.

»Danske middelklassefamilier går ikke ned og køber guldbarrer for deres opsparing, og hvorfor gør de ikke det? Fordi de tror på, at systemet fungerer, og at bankerne forvalter pengene ordentligt,« siger Ole Hansen. 

Men det er ved at ændre sig i takt med de hyppige prisrekorder. En søgning på »guld som investering« giver et væld af muligheder og artikler, der behandler fordele og ulemper ved guld.

Om Kina i fremtiden vil investere lige så meget i guld, er dog fortsat usikkert.

»Udviklingen kan stoppe igen, hvis de får styr på deres bolig- og aktiemarked, men Kina vil klart gå efter at opbygge en del af deres guldreserver,« siger Ole Hansen.

Guld i din portefølje

Hvis man spørger chefen fra Saxo Bank, vil guldprisen fortsætte med at stige i de kommende år.

»Når man kobler verdens stigende polarisering, som især Kina er en del af, sammen med inflation, statsgæld og centralbankernes forsøg på at gøre sig uafhængige af dollaren, står det klart, at vi i fremtiden kommer til at se et højere niveau.«

Ser vi en udvikling, hvor guld bevæger sig fra at være en sikker, stabil investering til rent faktisk at være noget, man som investor kan forvente betydelige afkast fra?

»Det er stadig en sikker havn, som det trods alt koster mange penge at ligge inde med. Alternativet er at investere i en statsobligation, hvor du ved, hvad renten er, eller i en aktie, hvor du har en fornemmelse af, hvad virksomheden forventer at tjene i den kommende tid. På guld har du ikke den slags mekanismer,« siger Ole Hansen og tilføjer:

»Man kan til gengæld være sikker på, at guld er stabilt, og det er hensigtsmæssigt at have en vis procentdel af guld i en portefølje for at afværge risici andre steder.«

Ifølge Josephine Cetti fra Nordea er det usikkert, hvad der vil ske med guld fremover, men hun mener, at centralbankerne på længere sigt vil øge deres reserver.

»Guld har ikke den samme status blandt især de yngre generationer, hvor »krypto er det nye guld«, men der er altså stadig nogle betydelige købere i markedet, der fortsat anser guld som en slags forsikring, givet den øgede geopolitiske og økonomiske usikkerhed,« siger chefstrategen.

Det vil tage »adskillige år«, før kunstig intelligens bliver en lønsom forretning. 

Sådan lød ordene fra en af techbranchens største navne, Mark Zuckerberg, da han onsdag præsenterede årets første regnskabstal for softwareselskabet Meta. 

Selvom udsigterne til at tjene penge på kunstig intelligens stadig er et stykke ude i fremtiden, har virksomheden dog kun planer om at bruge flere penge på at udvikle kunstig intelligens.

279 milliarder kroner regner Meta i år med at bruge på at investere i virksomhedens infrastruktur med det formål at »understøtte udviklingen af vores kunstige intelligens«, lød det fra techgiganten onsdag. 

Det er 20 milliarder mere, end virksomheden oprindeligt havde regnet med at bruge til formålet – og det har fået investorer til at frygte, at Metas enorme udgifter vil spise overskuddet op. 

Efter lukketid faldt Meta-aktien af den grund med hele 13 procent på eftermarkedet, og når den amerikanske børs åbner torsdag klokken 15.30 dansk tid, forventes aktien at dykke. 

Aktiedykket kommer som lyn fra en klar himmel: Siden årsskiftet har Metas aktie ikke lavet andet end at vokse, og da børsen lukkede i går, var kursen 40 procent højere end inden 2024. 

Men Zuckerberg holder fast i, at større investeringer i kunstig intelligens er vejen frem. 

I et telefonopkald sagde han til analytikere, at Meta »over de kommende år bør investere signifikant mere i at udvikle mere avancerede modeller og omfattende kunstigt intelligente tjenester«, før de kan levere store afkast på kunstig intelligens. Det skriver Financial Times. 

Optimismen aftager

Siden OpenAI, som delvist ejes af Microsoft, lancerede deres chatbot »ChatGPT« i efteråret 2022, har investorer set et enormt potentiale i kunstig intelligens. 

Aktiekurserne steg, og særligt syv store virksomheder med relation til kunstig intelligens fik investorernes optimisme at mærke: Meta, Microsoft, Tesla, Nvidia, Alphabet, Apple og Amazon. I gennemsnit steg deres aktier 106 procent i 2023.

Tilsammen kaldes de syv frontløbere inden for kunstig intelligens også for The Magnificent Seven, men for tiden er noget af pragten gået af de syv guldæg. 

Investorernes optimisme har aftaget en anelse, blandt andet efter Apple og Teslas seneste regnskaber, som begge er gået tilbage. 

Men alt godt kommer til den, som venter, er Zuckerberg overbevist om. 

I løbet af det næste år tror han, at Metas brug af kunstig intelligens kan forbedre kvaliteten af dens reklamer, hvilket indikerer, at virksomheden vil analysere den måde, brugere benytter dens assistent, til bedre at forstå, hvad brugerne er interesserede i. 

Modsat Meta har OpenAI ikke satset på at bruge reklamer som en forretningsmodel for deres kunstige intelligens. 

Alle danskeres pensionskasse, ATP Pension, har nydt godt af de stigende aktiekurser i årets første tre måneder.

Selskabet har i en pressemeddelelse gjort investeringsmæssig status over første kvartal.

Porteføljen har givet et afkast på 4,5 milliarder kroner før skat, hvilket svarer til et afkast på 4,2 procent.

Ifølge ATP er det både danske og udenlandske aktier, der har trukket afkastet i den rigtige retning.

Til gengæld har stigende renter betydet, at renteafdækningsporteføljen, der skal sikre, at pensionsgarantierne kan overholdes, gav et negativt afkast på 4,3 milliarder kroner som følge af lavere obligationskurser.

- Rentebevægelser vil altid påvirke størrelsen af ATP's formue, men afgørende for vores medlemmer er det, at deres pensioner er uforandrede, siger Martin Præstegaard, der er administrerende direktør i ATP.

ATP's samlede formue lyder på 710 milliarder kroner, hvoraf pensionsforpligtelser udgør 564 milliarder kroner.

Det såkaldte bonuspotentiale, som danner grundlag for eventuelt at forhøje pensionerne på sigt, udgør 108 milliarder kroner.

Det er også her, at investeringsafkastet ryger hen, så det kan blive geninvesteret.

ATP - som står for Arbejdsmarkedets Tillægspension - blev stiftet i 1964 som supplement til den skattebetalte folkepension.

Alle lønmodtagere og deres arbejdsgivere indbetaler til ATP, som kan udbetales, når man går på folkepension. 35 procent af de nuværende ATP-modtagere har ikke nogen anden pension end folkepension og ATP.

ATP måtte i 2022 indkassere et ekstraordinært stort negativt afkast på minus 64,5 milliarder kroner.

I den forbindelse er selskabets investeringsstrategi blandt andet blevet kritiseret af Jesper Rangvid, der er professor ved Copenhagen Business School (CBS).

Rangvid og andre mener, at modellen med at placere en stor del af formuen i obligationer ikke er optimal.

Han mener, at ATP's medlemmer præcis som i andre selskaber skal have større mulighed for at vælge risiko- og investeringsprofil.

Martin Præstegaard mener dog ikke, at man kan sammenligne ATP med andre pensionsselskaber, fordi ATP i modsætning til de såkaldte markedsrenteprodukter garanterer en livslang og fast pensionsudbetaling.

/ritzau/

Det er de færreste danskere, der har en formue, som tillader, at man rejser med privatfly. 

Sådan en formue har Bestseller-milliardæren Anders Holch Povlsen, og for nylig har han slået sig sammen med flere af Danmarks mest velhavende om indkøb af privatfly. Det skriver Finans. 

Siden årsskiftet har Anders Holch Povlsen udvidet sin flykoncern Heartland ved at stifte nye flyselskaber sammen med blandt andet T. Hansen-rigmanden Bent Jensen og familien Bagger-Sørensen, som i mange stod bag tyggegummi-imperiet Dandy.

Dermed har Heartland nu fem registrerede luftfartøjer i Danmark til indenrigs- og udenrigs privatflyvninger for landets rigeste. Flere af flyene har ifølge Finans en værdi på omkring 700 millioner danske kroner. 

Inden årsskiftet var kun én helikopter og ét privatfly registreret i koncernen. 

Også byggekoncernen Stark har valgt at investere i et privatfly til Heartland-koncernen. 

Årsagen: Det sparer tid. 

»To ud af tre af vores flyvninger er til steder, hvor der ikke er direkte eller meget få afgange. Med et privatfly kan vi tage direkte fra sted til sted uden at bruge for meget tid på det. Det kan godt være tidskrævende at rejse med almindelig luftfart, især når man skal til mindre byer,« siger Kasper Bach Habersaat, kommerciel direktør i Stark Group, til Finans. 

Ud over Heartland ejer Anders Holch Povlsen også privatflyselskabet Blackbird, som har base ved Billund. 

En dyr rejse for klimaet

Selvom rejserne med privatfly kan spare Danmarks handlende folk dyrebar tid på transport, er regningen langtfra billig for klimaet. 

Ifølge beregninger fra en forskergruppe fra den anerkendte organisation Transport and Environment skulle klimaudledningen fra et privatfly være mellem fem og 14 gange større end ved et normalt fly. 

Det har for nylig fået snakken til at gå på Christiansborg, og torsdag skal partierne til afstemning om en afgift på rejser med privatfly.

Ifølge lovforslaget skal der pålægges en startbøde på 50.000 kroner for korte rejser og 100.000 kroner for rejser, der er længere end 2000 kilometer. 

»Generelt set ved vi, at den rigeste del af befolkningen forurener klimaet otte gange så meget som gennemsnitsdanskeren, og det synes jeg, at vi er nødt til at regulere,« siger klimaordfører Søren Egge Rasmussen (EL) til TV 2 Kosmopol.

En rapport fra konsulentorganisationen CE Delft, som er blevet bestilt af organisationen Greenpeace, viser, at antallet af private flyafgange fra danske lufthavne er blevet mere end firedoblet mellem 2020 og 2022. I 2022 var der 5.898 afgange med privatfly i Danmark.

Et stort spørgsmål har præget aktiemarkedet i halvandet år.

Hvem kommer til tjene styrtende med penge på kunstig intelligens?

Ingen kender svaret, men alligevel har investorer kapret aktier inden for teknologien. Stormløbet har været så intenst, at aktiekurserne i store teknologikæmper er steget eksplosivt.

På det seneste har optimismen dog lagt sig en anelse. Men alligevel kommer alt godt til den, som venter. Bare man ikke venter for længe.

Derfor har Nordeas seniorstrateg, Simon Kristiansen, nu et opløftende budskab til dem, der endnu ikke har været en del af jagten.

»Vi er stadig i starten af den her afkastrejse, og de virksomheder, som har nydt godt af kunstig intelligens indtil videre, er bare pionererne. De bedste afkast ligger stadig foran os,« mener han.

Strategen har bud på, hvor man som investor bør kigge hen, hvis man vil tjene penge på kunstig intelligens.

Og det er ikke nødvendigvis de selskaber, der indtil videre har været jagtet.

Umuligt at overse

Men lad os starte med lidt forhistorie.

Kunstig intelligens brød for alvor gennem lydmuren, da OpenAI – som delvist ejes af Microsoft – frigav sin chatbot »ChatGPT« i efteråret 2022.

Det fik millioner af mennesker til at spørge robotten om alt fra madopskrifter til sangtekster. Og det fik investorer til at se et gigantisk potentiale i kunstig intelligens.

På den baggrund skød en mængde aktier i vejret.

Faktisk stod bare syv selskaber, som alle har en berøringsflade med kunstig intelligens, for hele 60 procent af stigningen i det brede amerikanske aktieindeks, S&P 500, sidste år. Det gjaldt Meta, Microsoft, Tesla, Nvidia, Alphabet, Apple og Amazon. I gennemsnit steg de 106 procent i 2023.

Aktiegruppens stigning var procentvis så voldsom, at gruppen fik navnet the Magnificent Seven, og flere eksperter advarede mod, at it-boblen var ved at gentage sig.

I år er stigningerne mere afdæmpede, og to af højdespringerne, Apple og Tesla, er faldet. For Simon Kristiansen understreger det, at det er svært at finde vinderne i en teknologi, der endnu er ret umoden.

Alligevel er han ikke i tvivl.

»Kunstig intelligens er et tema, som er så stort og har så stort potentiale, at det ikke er til at overse for investorerne,« siger strategen.

Det enorme potentiale i kunstig intelligens nikker Bent Dalager genkendende til. Foruden at være partner og chef for innovation i KPMG, sidder han med ved bordet i flere råd om digitalisering.

I en rapport for Dansk Industri estimerer KPMG, at op mod 80 procent af alle ansatte kan bruge kunstig intelligens i deres arbejde. Og det ville kunne give et produktivitetsløft på mellem 10 og 50 procent.

»Det er et stort spænd. Men 50 procent produktivitetsløft betyder, at en ansat kan lave dobbelt så meget på samme tid. Det er relativt meget,« understreger Bent Dalager.

Bent Dalager udpeger helt konkrete lommer, som han mener, kan drage mest fordel af kunstig intelligens.

Men teknologien står også foran en række trusler.

Vinderne kommer

Simon Kristiansens budskab om, at de bedste afkast inden for kunstig intelligens fortsat ligger foran investorerne, bunder især i én ting.

Nemlig, at mange selskaber, som allerede er steget på ryggen af kunstig intelligens, blot har været bedst til at udnytte teknologien lige nu. Microsoft har for eksempel proppet et lag af kunstig intelligens ind i nogle Officepakker.

Men på sigt vil der komme selskaber, som går ind, tager en etableret sektor og reformerer den, mener strategen. Han drager en parallel til Amazon, som revolutionerede detailhandlen ved at sælge varer online.

»De virksomheder ligger i fremtiden. Måske er de børsnoterede. Måske er de en lille smule kendte. Måske er de slet ikke etablerede endnu. Og det er dér, hvor investorerne virkelig kan høste et godt afkast,« vurderer Simon Kristiansen.

Selv Amazon havde svært ved at få sit gennembrud, fordi computere med internet langtfra stod i alle hjem tilbage i 1990erne. Aktien steg først til vejrs i begyndelsen af 2009 – hele 12 år efter børsnoteringen.

Det understreger, at selvom der er bred enighed om potentialet i kunstig intelligens, så kan der gå mange år, før det står klart, hvem der formår at tjene penge på teknologien. Og hvem der absolut ikke gør.

Derfor mener Simon Kristiansen, at man skal have en langsigtet og bred tilgang til kunstig intelligens som investor. Det kunne indebære at investere i en fond, hvor en porteføljeforvalter aktivt udvælger aktier.

»Der er en idé i at have en kapitalforvalter, som er i stand til at vælge, hvem bliver den næste Amazon eller Apple, og hvem bliver den næste taber? Det er meget svært at gøre som privatperson, medmindre man har en form for informationsfordel. Så her giver det rent faktisk mening at have en aktivt forvaltet fond,« siger Simon Kristiansen.

Aktiestrategen peger imidlertid også på en anden mulighed for investorer med sult efter kunstig intelligens.

Her er de oplagte mål

Bent Dalager tror på, at techgiganterne Microsoft og Googles ejer Alphabet fortsat vil have førertrøjer på, når det gælder kunstig intelligens i fremtiden.

Han peger på, at de to selskaber har så dygtige mennesker og så mange penge, at de kan udvikle teknologien selv eller opkøbe selskaber, der bliver store inden for kunstig intelligens. Akkurat ligesom Microsoft har købt en luns af OpenAI.

Men Bent Dalager har alligevel sine øjne rettet mod periferien.

»Der er stadigvæk mulighed for, at der kan komme nye vindere udefra. Jeg tror, det er ret vigtigt at være opmærksom på teknologisk og dermed også aktiemæssigt, hvis man vil,« siger han.

Begge eksperter mener, der vil gå i omegnen af fem år, før kunstig intelligens bliver modnet i en sådan grad, at folk bruger teknologien rutinemæssigt, og det står mere klart, hvilke selskaber der tjener på teknologien.

Selvom det er umuligt at spå om fremtidens vindere nu, peger Bent Dalager på blandt andet kommunikations- og webbranchen, fordi kunstig intelligens kan lave tekststykker og skabe billeder.

Han nævner også ejendomsmæglere, journalister, bilforhandlere som oplagte mål.

»Der kan ske meget inden for de brancher, som har med personalisering at gøre. Det gælder næsten alle virksomheder, som sælger produkter og services,« siger Bent Dalager.

Udbredelsen kunne dog gå hurtigere end de fem år, vurderer Bent Dalager. Men så er vi tilbage ved nogle af de trusler og forhindringer, som kunstig intelligens står over for.

Truslerne kommer fra flere sider

Der er nemlig mange virksomheder, som er tilbageholdende med at bruge kunstig intelligens.

Det erfarer Bent Dalager, og han mener, det skyldes to ting. Dels en frygt for, om kunstig intelligens indebærer en sikkerhedsrisiko, når man eksempelvis håndterer personfølsomme oplysninger.

Og dels at kunstig intelligens kræver tilvænning.

»Mange har et problem med at få kunstig intelligens ind i rutinen. Det kan vi bare se er en udfordring. Det kræver en ret koncentreret indsats at få det ind og være en del af det daglige arbejde – det er ligesom at lære et nyt sprog,« siger Bent Dalager.

Selvom Simon Kristiansen ser kunstig intelligens som en gylden mulighed for investorer, bemærker han også, at muligheden kan forpurres.

Den ene trussel handler om geopolitik. Den anden om lovgivning.

Kina og USA har længe raslet med sablerne, fordi begge stormagter vil være størst på teknologien.

Konkret har det betydet, at den amerikanske chipkæmpe, Nvidia, ikke længere må sælge sine mest avancerede mikrochip til Kina. Omvendt har Kina forbudt eksport af råvarer, der bruges i mikrochip, til USA.

»En eskalering af de geopolitiske spændinger er nok den største risiko i øjeblikket, qua vi står over for et valgår i USA, og begge kandidater har i en eller anden grad lagt en hård linje over for Kina,« siger Simon Kristiansen.

Derudover påpeger Simon Kristiansen også, at teknologien udvikler sig hurtigere end lovgivningen. Og at der er en risiko for, at en stram lovgivning kan hæmme udviklingen.

Desuagtet mener aktiestrategen, at man bør være investeret i kunstig intelligens. Og han ser gerne, at man har ti procent af sin portefølje i aktier inden for temaet.

Og er man ikke til en aktivt forvaltet fond, så kan man også gå bagud i værdikæden og eksempelvis investere i selskaber, der leverer infrastruktur til teknologien.

Det kunne være en chipproducent.

Det er svært at tjene penge i første kvartal som luftfartsselskab, og det understreger regnskabet for Norwegians første tre måneder i år.

Selskabet kommer ud af kvartalet med et minus på driften på 763 millioner norske kroner, svarende til 484 millioner danske kroner.

Driftsresultatet er en forbedring af det tilsvarende facit for samme periode sidste år, der endte med et driftsunderskud på 916 millioner norske kroner.

Det glæder Geir Karlsen, der er administrerende direktør i Norwegian.

- Forbedringen fra 2023 er et klart tegn på, at vores tiltag på både indtægts- og omkostningssiden fungerer og tager os i den rigtige retning, siger han i en kommentar til regnskabet.

Årsagen til de røde tal er, at Norwegian flyver med begrænset vinterprogram og først for alvor har skruet op for antallet af afgange til blandt andet Sydeuropa 31. marts.

Den svækkede norske krone påvirker også regnskabet negativt, ligesom voldsomt vejr også har givet udfordringer i driften.

At underskuddet ikke kommer bag på ledelsen, understreges af, at forventningerne til året som helhed er uforandret.

Selskabet forventer fortsat at levere et driftsresultat i intervallet 2,5 milliarder og 3,2 milliarder norske kroner.

Norwegian-koncernen består ud over Norwegian også af det mindre, norske regionale selskab Wiederøe, der blev opkøbt og formelt overtaget 12. januar i år.

Norwegian ejer 87 fly, og Wiederøe ejer 49 af slagsen. Tallene kunne have været højere, hvis ikke det var for flyproducenten Boeing, der er bagud med leveringerne af nye fly.

/ritzau/

Godmorgen og velkommen til torsdagens Business-overblik!

Efter den amerikanske børs lukkede i går, tog Meta-aktien et gevaldigt dyk på det amerikanske eftermarked. Hele 13 procent blev skåret af markedsværdien efter lukketid.

Hvorfor kommer vi ind på i dagens overblik. 

Derudover skal vi blandt andet runde: 

• Overgangsalderen koster Danmark flere milliarder om året
• Finanstilsynet finder fejl i hundrede eksponeringer hos Pensam Bank

Men vi starter i den danske investeringsverden, hvor den danske investor Jesper Buch har gjort endnu et scoop. 

God læselyst – og følg med dagen igennem på Berlingske Business!

Dagens hovedhistorie

Jesper Buch lander stort afkast efter godkendt salg

I 11 måneder har de ventet på, at handlen skulle gå igennem. 

Og nu er det endelig sket. 

Den sydjyske terassevirksomhed Treetops, som er stiftet af Ricki Kjeldsen og Dennis Povlsen og har Jesper Buch i ejerkredsen, er officielt blevet opkøbt af den irske byggekoncern Kingspan. Det skriver Finans.

Dermed sikrer den danske iværksætter og investor, som købte sig ind i virksomheden i 2020, sit største afkast siden Just Eat. Præcis hvor mange penge, der er tale om, røber han dog ikke. 

»Det er min bedste investering nogensinde, når man ser på tid, indskud og hvor meget jeg har fået for de penge, jeg har lagt ind,« siger Jesper Buch til Finans. 

De seneste år har Treetops, som producerer kompositplader til terrasser og hegn samt akustikløsninger, vækstet gevaldigt. 

I 2022 landede virksomheden et resultat før skat på godt 40 millioner kroner.  Det var tre gange så meget som året inden. 

Samtidig er egenkapitalen i virksomheden vokset fra 4 millioner kroner til over 50 millioner fra 2016 til 2022. 

Det skriver andre medier om

1. Facebooks aktie faldt markant efter lukketid

Selvom Meta - selskabet bag Facebook og Instagram - i går præsenterede et milliardstort overskud i årets første kvartal, var investorernes skuffelse ikke til at overse. Umiddelbart efter at markedet lukkede i går, faldt aktien med 13 procent. Det skriver Ritzau. Det skyldes Metas forventninger til det igangværende kvartal, hvor de vil investere mellem 244 og 279 milliarder kroner i blandt andet kunstig intelligens. Milliarder virksomheden investorer altså ikke kommer til at se på virksomhedens overskud i det næste kvartal. 

2. Overgangsalderen koster Danmark flere milliarder om året

Når kvinder går i overgangsalderen, koster det det danske samfund mere end 4 milliarder kroner om året på grund af komplikationerne, der ofte følger med. Derfor er danske virksomheder, heriblandt LEGO, begyndt at iværksætte initiativer, der skal sikre kvinder et arbejdsliv, efter deres menustration er udeblevet. Det skriver Børsen. 

3. Finanstilsynet finder fejl i hundrede eksponeringer hos Pensam Bank

Efter et besøg af Finanstilsynet, har Pensam Bank fået sendt både påbud og et øget solvensbehov på nakken. Det skriver FinansWatch. Blandt andet er der blevet fundet fejl i 100 eksponeringer, der er blevet bevilget mellem 2021 og 2023. Ifølge Finanstilsynet skulle flere af dem falde uden for kreditpolitikken. 

Det skriver vi om

1. Til sidst fik hun nok af ondt i maven af skyld og skam og sagde fra. Ny rapport fastslår, at hun ikke er den eneste

Når medarbejdere vender tilbage efter barsel, rammer fysiske og mentale gener, og det gælder både mænd og kvinder. Men det stopper ikke her. Halvdelen af de tilbagevendende kvinder svarer i ny rapport, at de overvejer eller ender med at skifte job i forbindelse med deres barsel. En af dem er Annesofie Bonde Bach Mikkelsen

Du kan læse historien om hende og de danske forældres barselsforløb her. 

2. Med katastroferetorik og en dyster PowerPoint-præsentation blev konsekvenserne opmalet krystalklart: »Det er alle kommunaldirektørers skræk«

På grund af Nordic Waste-skandalen løber Randers Kommunes kassebeholdning tør for penge inden for meget få år, lød kommunens vurdering onsdag. Men tallene skal læses med et forbehold, og udgifterne er til at betale, fastslår professor.

Læs historien om Randers Kommunes økonomiske affaldsbyrde her. 

Det skal du også læse

Topøkonom: Højere renter er kommet for at blive – det skubber de unge længere væk fra boligmarkedet i København

Boligejerne kan godt glemme alt om fastforrentede boliglån med en rente tæt på nul. Den slags drømmelån kommer vi ikke tilbage til, og det vil få stor betydning for boligmarkedet, fremhæver topøkonomen Helge Pedersen fra Nordea. Særligt for de unge.

Hvorfor det er, kan du læse lige her. 

Det sker på markederne

Aktier – indeks og udvikling i procent

USA – lukkekurser onsdag:

Dow Jones: -0,11 procent

S&P 500: +0,02 procent

Nasdaq: +0,10 procent

Asien – indeks torsdag klokken 07.15:

Japan Nikkei: -2,18 procent

Hongkong Hang Seng: +0,53 procent

Kina CSI Shanghai: +0,14 procent

Tak, fordi du læste med!

I tre år var Annesofie Bonde Bach Mikkelsen ansat som IT-projektleder i en mellemstor virksomhed. 

Planen var klar. Til den årlige lønforhandling skulle hun stige i graderne og fortsætte i det job, som hun var glad for, og som udfordrede hende fagligt. 

Sådan gik det ikke. Op til lønforhandlingen var hun blevet gravid med sit tredje barn og kæmpede med voldsomme smerter på grund af graviditeten. 

»Jeg holdt min graviditet hemmelig, så længe jeg kunne, på grund af lønforhandlingerne, som jeg frygtede ville blive påvirket af det,« fortæller Annesofie Bonde Bach Mikkelsen. 

Til sidst måtte hun tage bladet fra munden. Hun var blevet så syg af sin graviditet, at hun ikke længere var i stand til at arbejde. 

»Jeg havde både graviditetssukkersyge, bækkenløsning og nedsunken livmoder og til sidst også kløe overalt på kroppen. Der var intet andet at gøre end at blive sygemeldt. Og det blev så forlænget af min læge cirka hver anden uge i håbet om, at jeg var klar til at komme tilbage på arbejde,« fortæller hun. 

Stress og udbrændthed

For Annesofie Bonde Bach Mikkelsen udeblev både forventningsafstemning og en forståelse omkring sygemelding og barsel. 

»Min oplevelse var, at jeg ikke var en del af virksomheden, mens jeg var på barsel. En enkelt gang var min leder på besøg, men jeg kunne kun tænke på, om hun ville forsøge at få mig tilbage på arbejde før tid,« fortæller hun. 

Den oplevelse står Annesofie Bonde Bach Mikkelsen ikke alene med. 

Det viser en helt ny rapport udarbejdet af tænketanken Equalis, som arbejder for ligestilling og kønsdiversitet på arbejdsmarkedet.  

Tænketankens rapport, »Den gode tilbagevenden fra barsel«, tegner et billede af, hvordan små og mellemstore virksomheder – virksomheder med under 250 ansatte – klarer sig, når det gælder barselshåndtering. 

Og det ser ikke positivt ud. Hverken når det gælder mænd eller kvinder. 

Tallene viser blandt andet, at 38 procent af kvinder på barsel oplever mentale udfordringer som stress og udbrændthed efter at være vendt tilbage på arbejdet. Mens det samme gør sig gældende for 23 procent af de adspurgte mænd. 

28 procent af de adspurgte mænd og 31 procent af de adspurgte kvinder har oplevet fysiske gener efter tilbagevenden fra barsel, som blandt andet viser sig i udtalt træthed, kvalme og smerter. 

Og så viser rapporten, at næsten halvdelen af de tilbagevendende kvinder enten har skiftet job eller overvejet at skifte job i forbindelse med deres barselsforløb. 

Det sidste gør sig også gældende for Annesofie Bonde Bach Mikkelsen. 

Rapportens fund handler ifølge Gine Maltha Kampmann, der er administrerende direktør i Equalis, om, at barselsforløbene i små og mellemstore virksomheder i høj grad handler om »lønvilkår og refusionsmuligheder«. 

I virkeligheden mener hun, at barselsforløb også bør ses som en ledelsesopgave, som »kræver fokus og systematik fra lederens side, både før og efter, at barslen er afholdt«.

Der er i alt 1661 respondenter, der har gennemført spørgeskemaet. Kvinder udgør 70 procent, mens mænd udgør 29 procent, og 1 procent har noteret sig selv som »andet«.

Gine Maltha Kampmann mener, at rapporten understreger vigtigheden af, at små og mellemstore virksomheder tager barsel alvorligt. 

»Desværre er det alt for ofte tilfældigheder, der råder, når det gælder de rammer og muligheder, den enkelte barslende medarbejder møder på arbejdspladsen,« fortæller Gine Maltha Kampmann.

SMVdanmark, erhvervsorganisationen for små og mellemstore virksomheder – SMVerne – påpeger, at de endnu ikke er stødt på de problematikker, rapporten peger på.  

»Det er ikke en problematik, som vi hører fra vores medlemmer i de mindre virksomheder, men det er klart, at der kan være forskellige udfordringer for en medarbejder ved tilbagevenden fra barsel. For langt de fleste mennesker er det jo en kæmpe livsforandring, når hverdagen med arbejdsliv og et lille barn skal gå op i en højere enhed,« siger Alexander Søndergaard, underdirektør for politik og analyse i SMVdanmark.

Han tilføjer:

»Udfordringerne er i sagens natur meget individuelle, men flere af de ting, der nævnes i rapporten, som for eksempel symptomer på stress eller udbrændthed, er selvfølgelig eksempler på udfordringer, som medarbejder og arbejdsgiver i fællesskab må tage hånd om på den enkelte arbejdsplads. Også i forhold til et fastholdelsesperspektiv.«

Undervejs i Annesofie Bonde Bach Mikkelsens graviditet og barsel følte hun sig til stort besvær for sin arbejdsplads. 

Og da hun endelig nåede til den lønforhandling, som hun i månedsvis havde frygtet, havde hun en følelse af, at både hendes sygemelding og det faktum, at hun overhovedet skulle på barsel, spillede negativt ind.

»Jeg har haft dårlig samvittighed over min sygemelding. Og over at min krop ikke kunne klare graviditeten uden en sygemelding. Jeg føler, at samtalen blev et resultat af eller måske en måde at sige på, at jeg ikke fortjente en lønstigning, når jeg allerede havde »holdt ferie« og snart skulle afsted på barsel,« fortæller Annesofie Bonde Bach Mikkelsen. 

Søvnløse nætter og praktiske gøremål

Philip Rosenbaum er adjunkt og økonom ved Copenhagen Business School og forsker primært i kønsulighed, hvad indkomster angår. Særligt interesserer han sig for, hvad der sker, når vi bliver forældre. 

»Det bedste ved den nye rapport er måske i virkeligheden, at den belyser et emne, som helt overordet er underbelyst. Man kunne håbe på, at det så er noget, der kommer på dagsordenen,« siger Philip Rosenbaum. 

Han peger i særdeleshed på måden, hvorpå den ansatte går til og fra sin barsel:

»Det er nok hverken fordelagtigt for forældrene – altså medarbejderne – eller arbejdsgiveren, at man stopper fra den ene dag til den anden på arbejdet og derefter starter fra den ene dag til den anden igen efter endt barsel,« siger han og uddyber: 

»Alle, der selv har børn, ved, at barnet ikke nødvendigvis er flyveklart, bare fordi barslen er slut. Derfor er der stadig søvnløse nætter og praktiske gøremål – og derfor bør en tilbagevenden fra barslen også være en glidende overgang, som burde afspejles i den måde, arbejdsmarkedet fungerer på, selvom det måske er ønsketænkning.«

En »cost benefit-analyse« 

Hvis den barslende medarbejder ikke har det godt, kan det i følge Philip Rosenbaum i sidste ende koste dyrt for virksomheden. 

»Det er dyrt at sørge for trivsel og bløde opstartsperioder, men det er også dyrt at miste en medarbejder. Det tror jeg i sidste ende er en cost benefit-analyse, som er værd at kigge på,« siger han. 

Der er en række ting, man som leder for en barslende medarbejder med fordel kan være opmærksom på, siger han: 

»Det er givtigt for det første at hjælpe medarbejderen med at planlægge barslen og i særdeleshed at sørge for at være forberedt på, at vedkommende kommer tilbage igen,« siger han.

»Mentalt er det hårdt at komme tilbage på en arbejdsplads, hvor man ikke bliver taget i hånden, og hvor der ikke ligger en plan klar. I stedet bør man komme tilbage til en forberedt arbejdsplads, der venter med åbne arme og en plan for opstarten.«

I SMVdanmark mener man, at ændringer skal ske mellem arbejdsgiver og medarbejder og ikke ved hjælp af generelle retningslinjer og vejledninger:

»Netop fordi de udfordringer, som også nævnes i rapporten, kan variere utrolig meget fra person til person, når fædre og mødre vender tilbage til arbejdspladsen efter endt barsel, så er der behov for, at det er noget, man tager fat i på den enkelte arbejdsplads i dialogen mellem medarbejder og arbejdsgiver fremfor at kigge på generelle retningslinjer og vejledninger,« siger Alexander Søndergaard.

Annesofie Bonde Bach Mikkelsen endte med at sige op under barslen på grund af uklare aftaler og en leder, som ikke »greb hende« under hendes barsel.  

Den følelse står hun ikke alene med. 

Equalis´ rapport viser, at 30 procent af de kvindelige respondenter angiver, at de oplever, at barslen har påvirket deres muligheder for karriereprogression og lønstigninger negativt. Det samme gør sig gældende for otte procent af mændene.

»Jeg betvivler ikke længere, at jeg er en dygtig projektleder« 

Opsigelsen var en stor sejr for Annesofie Bonde Bach Mikkelsen, der længe havde haft ondt i maven over at skulle tilbage på sin tidligere arbejdsplads. 

»Vi taler hele tiden om, hvor vigtigt det er, at vi som samfund får flere børn. Men vi glemmer undervejs at få italesat, hvor vigtigt det er, at virksomhederne også er med til at støtte op omkring det.« 

Berlingske har foreholdt Annesofie Bonde Bach Mikkelsens tidligere arbejdsplads kritikken. De kan ikke kommentere personalesager. Men de siger, at de for et år siden begyndte at have særligt fokus på bedre barselsvilkår og reboarding efter endt barsel. Og at de naturligvis altid har fulgt gældende lovgivning på området. 

Selskabet Meta, der blandt andet ejer Facebook og Instagram, kan præsentere et solidt overskud for årets tre første måneder. 12,4 milliarder dollar - svarende til omkring 86,5 milliarder kroner.

Det er en stigning på 27 procent i forhold til samme periode sidste år, skriver nyhedsbureauet Reuters. Selskabets omsætning lyder på 36,46 milliarder dollar, omkring 254 milliarder kroner.

Ifølge Børsen er aktien faldet med 13 procent efter børsluk som følge af regnskabet. Ifølge mediet er årsagen Metas forventninger til det igangværende kvartal.

Her forventer selskabet at omsætte for mellem 36,5 og 39 milliarder dollar.

Metas aktie er siden årsskiftet steget med omkring 40 procent.

Ifølge The New York Times har selskabet udvidet planer om at investere i kunstig intelligens, som skal bruges på tværs af selskabets platforme.

Metas administrerende direktør, Mark Zuckerberg, kalder regnskabet for "en god start på året" og fortæller, at selskabet investerer mellem 35 og 40 milliarder dollar. Det svarer til mellem 244 og 279 milliarder kroner.

Tidligere lød det, at selskabet ville investere mellem 30 og 37 milliarder dollar i mere kunstig intelligens.

Pengene skal bruges på den infrastruktur, kunstig intelligens kræver - som blandt andet tæller datacentre, computerchips og udvikling.

Meta vil blandt andet bruge kunstig intelligens i forbindelse med Metaverset, som er selskabets vision om et digitalt univers, hvor brugere kan interagere med hinanden gennem figurer kaldet avatarer.

Som led i det har selskabet også investeret i udviklingen af virtual reality-briller og andet hardware til at gøre det muligt.

Sidste år fyrede Meta i flere omgange medarbejdere i et spareprogram, Mark Zuckerberg kaldte "effektivitetens år".

/ritzau/